CleverMate
FAQ

Generelt

Nedenfor kan du finde svar på langt de fleste spørgsmål. Fandt du ikke svar på dit spørgsmål? Vores support er altid klar til at hjælpe dig, og er vi ikke online på chatten svarer vi altid på emails inden for 24 timer.

Hvordan fungerer CleverMate?

CleverMate er en online platform, som giver dig Danmarks nemmeste og mest brugervenlige måde at booke privatundervisning på. Det tager faktisk kun et par minutter at booke en underviser.

Du indtaster blot hvad du vil undervises i og hvornår og hvor du ønsker undervisningen skal foregå. Herefter vil du få en oversigt over de mest populære undervisere i netop dit område. Alt, hvad du behøver for at bestille, er en computer eller en smartphone.

Hvilken form for undervisning tilbyder CleverMate?

Vi har dygtige undervisere på alle niveauer, så uanset hvilke fag og niveau du søger efter, kan du på CleverMate finde den underviser, der passer bedst til dit niveau og din personlighed.

Du kan selv være med til at skræddersy din undervisning og vælger selv, om du ønsker enkelte timer op til eksamen eller et længere undervisningsforløb.

Hvordan vælger jeg den rigtige underviser?

Vi mener, at du er den bedste til at vælge den helt rette underviser, der matcher dine behov og personlighed. Derfor har du fuldstændig frit valg mellem alle vores undervisere, der underviser i netop det/de fag, du ønsker undervisning i. Vi har forsøgt at gøre hele processen så brugervenlig og gennemsigtig som mulig. Alle undervisere bliver opfordret til at skrive en lille tekst om dem selv, og derudover kan du se anmeldelser givet af andre elever. Har du særlige krav eller spørgsmål til en underviser, har du helt uforpligtende mulighed for at skrive til forskellige undervisere, inden du tager det endelige valg.

Hvordan forløber en typisk undervisningssession?

Er der tale om et længere undervisningsforløb, vil elev og underviser typisk bruge første undervisningsgang på at lære hinanden at kende, forventningsafstemme forløbet og ikke mindst opstille nogle mål og delmål, som der løbende bliver fulgt op på, så elev/forældre hele tiden kan følge fremskridtene.

I fællesskab aftaler underviser og elev fra gang til gang, hvad der skal forberedes inden næste undervisningsgang.

Er der tale om enkelte undervisningstimer inden eksempelvis en eksamen, vil elev og underviser typisk forventningsafstemme via chat-funktionen allerede inden første session.

Hvordan bestiller jeg undervisning?

Vi har gjort hele bookingprocessen utrolig nem og brugervenlig - du bliver guidet igennem din booking:

  1. Tryk ”find underviser”
  2. Vælg uddannelsesniveau
  3. Vælg det eller de fag, du ønsker undervisning i
  4. Indtast din adresse
  5. Vælg ønsket dato
  6. Vælg din underviser og hvornår/hvor ofte du ønsker undervisning
  7. Betal sikkert og nemt
  8. Du har nu booket undervisning – så nemt er det!

Du skal være opmærksom på, at der er to måder at booke på. Enten kan du booke øjeblikkeligt – det kræver, at underviseren har denne funktion slået til. Alternativt kan du sende en forespørgsel på undervisning. Herefter skal du afvente at underviseren accepterer bookingen. Undervisere svarer typisk inden for 2 timer.

Hvordan er underviserne udvalgt?

Alle vores undervisere har et karaktergennemsnit på minimum 8 fra gymnasiet eller er lærerstuderende, og har desuden ren straffe- og børneattest. Opfylder en potentiel underviser disse adgangskrav, vil personen herefter skulle gennemgå en test for blive endelig godkendt som underviser på CleverMate. Herefter har underviserne selv ansvaret for undervisningen og for at kommunikere med elev/forældre.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke er tilfreds med en underviser?

Hos CleverMate er din oplevelse og tilfredshed meget vigtig for os. Vi har høje ambitioner og ønsker at have Danmarks bedste platform for lektiehjælp. Skulle du dog mod forventning ikke være tilfreds med din underviser, vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at løse problemet og finde en ny underviser til dig.

Det et vigtigt, at du kontakter os så hurtigt som muligt efter undervisningen har fundet sted, så vi hurtigt kan tage hånd om problemet.

Du kan ringe til vores support på tlf: +45 42 36 42 63 eller sende en besked til vores support team på support@clevermate.dk. Herefter kontakter vi underviseren, danner et overblik over hændelsesforløbet og afgør, om sagen skal have nogen fremadrettede konsekvenser for underviseren.

Kan jeg finde en underviser i mit område?

CleverMate vokser konstant, både i antallet af brugere og rent geografisk. Undervisere fra hele landet kan tilmelde sig. For at se om vi tilbyder undervisere i lige netop dit område, skal du blot indtaste dit postnummer, når du søger efter undervisning i et specifikt fag.

Er der endnu ingen underviser i dit område, så hjælp os gerne med at sprede budskabet, så vi forhåbentligt snart kan matche elever og undervisere i både store og små byer over hele landet.

Kan jeg afbestille eller ændre en booking?

Hvis du ønsker at aflyse eller ændre en eksisterende booking, kan du gøre det direkte i kontrolpanelet i samarbejde med din underviser. Så snart både elev og underviser har accepteret ændringen, er den gennemført. Ønsker du helt at aflyse en booking, vil du blive opkrævet et gebyr.